bio

Jeg hedder Nanna og er 22 år gammel. Jeg har altid været kreativ på den ene eller den anden måde.

Jeg arbejder bedst i et frit kreativt rum og fungerer slet ikke i logiske kasser.

Jeg har valgt at lave dette online ”space”, hvor jeg viser nogle af mine værker frem.

Jeg er vild med idéen om kunst der giver mening, i den forstand, at jeg kan inspirere mennesker og få dem til at spekulere og føle.

 

Jeg elsker at skabe abstrakte og figurative værker, der har rigt farvespil.

Dette gør mine værker insisterende, indholdsfulde, iøjnefaldende og flippede. De kontemporære værker omridser omverdenen samt mit indre univers, derfor er min kunst meget subjektiv og du får dermed en rutsjebane gennem en ung piges bevidsthed.

 

Frihed er en vigtig del af min proces og min stilart kan derfor skifte over tid.

Jeg kan ikke boxsificeres som kunstner.

 

Jeg får meget af min inspiration fra musik film og kigger du på mine værker, vil du måske kunne genkende nogle citater eller lignende fra disse.

Jeg henter også inspiration fra mennesker omkring mig. Måske hører jeg i en butik en mor sige noget til sin søn, som jeg syntes lyder fedt, så skriver jeg det straks ned og får derefter hurtig en ide til noget jeg enten kan male, tegne og som passer til min oplevelse. Det samme sker når jeg hører musik, hvor jeg pludselig fanger noget fedt fra en tekst.

 

Jeg kan godt lide at bruge citater eller ord i mine værker, fordi samspillet af den illustrative flydende og litterære kreativitet fungere godt. Men også fordi det er en form for guideline til beskueren. Jeg kan derigennem påvirke det de tænker værket handler om, men stadig efterlade dem åben for tankemylder.


Jeg arbejder både med det klassiske lærred, men også med genbrugs tekstiler. Lærredet holder jeg af, fordi man kan skabe mange præcise og upræcise linjer og motiver, med mange farver. Vægtæpperne holder jeg af, fordi det er mere bæredygtigt og ikke kun taler til synsansen, men også følesansen.